Effektvurdering af forslag til skærpede miljøzoner i København

Der er næsten ikke nogen effekt tilbage af de eksisterende miljøzoner, som blev implementeret i 2008- 2010, og som kun stiller miljøkrav til busser og lastbiler. Københavns Kommune har opstillet 3 modeller til skærpede miljøzoner, som på forskellig måde stiller miljøkrav til person- og varebiler, og skærper kravene til busser og lastbiler. DCE-Nationalt Center for Miljø og Energy ved Aarhus Universitet har for Københavns Kommune vurderet effekten af de 3 modeller, og beregnet, hvordan de reducerer trafikkens emission og forbedrer luftkvaliteten. De sundhedsskadelig stoffer kvælstofoxider (NOx), partikler under 2,5 mikrometer (PM2.5) og partikler under 10 mikrometer (PM10) belyses, samt drivhusgassen kuldioxid (CO2), som bidrager til global opvarmning. Analysen viser, at jo tidligere miljøkravene introduceres, og jo skarpere de er, jo større er effekten for de sundhedsskadelige stoffer, mens CO2 emissionen vil stige lidt i de tilfælde, hvor dieselpersonbiler forbydes og erstattes af benzinpersonbiler

NO2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer

Der er problemer med at overholde kvælstofdioxid (NO2) grænseværdien som årsmiddelværdi i de større danske byer og især i København. DMU har derfor for Miljøstyrelsen gennemført en vurdering af en bredere vifte af mulige tiltag i form af et virkemiddelkatalog for nedbringelse af NO2 forureningen. Der er vurderet 9 forskellige virkemidler af forskellige hovedtyper: teknologikrav i tilknytning til miljøzoner, trafikplanlægning samt økonomiske virkemidler. Luftkvalitetsberegninger er gennemført for 138 trafikerede gadestrækninger i København og Frederiksberg ved brug af gadeluftkvalitetsmodellen Operational Street Pollution Model (OSPM) og bybaggrundsmodellen Urban Background Model (UBM)

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Luftbåren partikelforurening giver anledning til en betydelig mængde sundhedsskadelige effekter. Massen af partikler med diameter under 10 μm (PM10) har i København til og med 2008 ligget over EU’s grænseværdier for PM10. Fra 2008 til 2009 faldt årsmiddelværdien af PM10 med 6 μg/m3 på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, København, således at grænseværdierne overholdes i 2009. Faldet skete forholdsvis brat efter august 2008, hvor der blev lagt ny belægning på H.C. Andersens Boulevard. Ændringerne i døgnvariationen af PM10 og grundstofsammensætningen i PM10 før og efter den nye belægning viser, at årsagen til det store fald skyldes en stor reduktion i de partikler, som hvirvles op fra vejen grundet trafikken. Vejbelægningen har dermed stor indflydelse på PM10 på stærkt trafikerede gadestrækninger. Der blev også set et mindre fald i PM2,5, men der kræves flere undersøgelser for at vurdere, hvor stor en del af dette fald, som skal tilskrives den nye belægning

Ultrafine particles around a major airport – attempt to model total ultrafine particle number concentration around Frankfurt Airport

The German Environment Agency (UBA) funded the project “Influence of a major airport on temporal and spatial distributions of outdoor air concentrations of ultrafine dust <100 nm to describe the potential exposure in the vicinity - including other air pollutants (soot, nitrogen oxides and particulate matter (PM2.5 and PM10))”, UFOPLAN 3716 52 200 0. Total UFP number concentration for the year 2015 at and around Frankfurt Airport (FRA) was estimated using a combination of established small-scale (LASAT/LASPORT) and large-scale modelling (EURAD, MADE). Emissions were determined for aircraft traffic, road traffic, airport ground services and regional/mesoscale background using standard national and international inventories (HBEFA, ICAO, GRETA) and specific data obtained from the airport. Model outputs were series of successive 3-dimensional hourly mean concentrations apportioned to aircraft, airport, motor traffic and background. The model results suggest that aircraft main engines are the dominant source of UFP at the airport. Aircraft up to 3’000 ft (about 230’000 LTOs) plus airport-bound sources yield an annual nvPM emission of 1e+24 particles, about 90% of which are due to aircraft main engines. According to the model results, long-time averages of UFP number concentration are dominated by background contributions at locations further away from the airport, while the airport contribution to hourly mean concentrations can be significant even in some distance from the airport. An important aim of the project was to identify shortcomings of current state-of-the-art emission and concentration modelling of UFP in the context of airports. Here, inconsistent UFP diameter ranges in the databases, models and measurements are of relevance, likewise differences in the considered UFP characterisation and measuring method, in particular volatile versus non-volatile fractions. On a more advanced level, current limitations in knowledge and capabilities of local models to address UFP transformation processes play a role

Long-Term Exposure to Traffic-Related Air Pollution Associated with Blood Pressure and Self-Reported Hypertension in a Danish Cohort

Background: Short-term exposure to air pollution has been associated with changes in blood pressure (BP) and emergency department visits for hypertension, but little is known about the effects of long-term exposure to traffic-related air pollution on BP and hypertension

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

Denne artikel beskriver resultaterne af en kortlægning af luftkvaliteten langs motor- og landeveje i hele Danmark. Det er første gang, at der skabes et nationalt datasæt af modellerede luftkvalitetsdata langs hele statsvejnettet. Beregningerne er gennemført for årsmiddelkoncentrationer i 2012 af de sundheds-relaterede stoffer NO2, PM2,5 og PM10. Kortlægningen er gennemført med OML-Highway luftkvalitetsmodellen, og anvendte metoder og datagrundlag er beskrevet. Endvidere er beregningerne sammenholdt med tidligere gennemførte målinger og beregninger

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Artiklen vurderer effekten for emissionen og luftkvaliteten af miljøzonereglerne, som kræver partikelfiltre på ældre tunge køretøjer i de største byer. Det sker gennem målinger og modelberegninger. Det er vanskeligt, at måle en effekt af de nye miljøzoner på partikelforureningen, da reduktionen er beskeden, og andre forhold spiller ind. Samme resultat viser modelberegninger. Modelberegninger er gennemført for koncentrationen af PM10, PM2.5 og NO2 for 138 undersøgte trafikerede gader. Beregninger viser, at miljøzonekravene vil reducere antallet af overskridelser af grænseværdien for NO2 i 2010 fra 65 gader ud af de 138 gader til 35 pga. miljøzonekravene

Kortlægning af trafikal luftforurening og virkemiddelkatalog for Frederiksberg Kommune: Artikel

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har for Frederiksberg Kommune udarbejdet en kortlægning af luftforurening (Jensen et al., 2020a) og et virkemiddelkatalog for forbedring af luftkvaliteten (Jensen et al., 2020b). De to rapporter indgår som fagligt baggrundsmateriale for Frederiksberg Kommunes egen formulering af en luftforureningsstrategi - STRATEGI FOR REN LUFT – 2030, som blev udgivet i august 2021 (Frederiksberg Kommune, 2021). Artiklen beskriver kortlægningen af luftforureningen i Frederiksberg Kommune og dens helbredsmæssige konsekvenser. Kortlægningen indeholder en luftkvalitetsvurdering med geografisk beskrivelse af luftkvaliteten; en kildeopgørelse, som beskriver emissionen fordelt på kilder, og kildernes bidrag til luftkvaliteten; samt luftforureningens helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger (eksterne omkostninger). Endvidere præsenteres et virkemiddelkatalog for reduktion af luftforurening i Frederiksberg Kommune med fokus på kommunale virkemidler inden for trafik, og en konsekvensvurdering af virkemidlerne. Virkemidler beskrives inden for indsatsområderne: By- og trafikplanlægning, elektrificering af transport, økonomiske virkemidler og regulering af transport, samt ikke-kildebaserede virkemidlers rensning af miljøet. Væsentlige lokale kilder til luftforurening er trafik og brændeovne, hvor denne artiklen alene omhandler trafik